Velkommen til

Børnehaven Nicolai

– en del af Ida Holsts Skole

Børnehaven Nicolai er en del af Ida Holsts Skole.
Vi tilbyder daginstitution for de 5-årige med fokus på fælles opmærksomhed omkring fællesskabende, udviklende og meningsfulde aktiviteter, der bedst muligt understøtter barnets udvikling og forbereder til skolestart på Ida Holsts Skole.

Vores børnesyn

Det enkelte barn er ligeværdigt, unikt og indeholder masser af ressourcer og udviklingspotentialer. Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – såvel børn som voksne i et forpligtende fællesskab.

Hverdagen

I vores hverdag har vi fokus på:

  • Sociale kompetencer
  • Tryghed og nærvær
  • Sproglig opmærksomhed
  • Samarbejde med skole og SFO
  • Leg, bevægelse, idræt og natur
  • Sang, musik og kreativitet
  • Samarbejde med skolen – alt sammen med fokus på at skabe gode relationer i forhold til den kommende skolestart.

Opfylde mål og rammer

Børnehaven skal opfylde læringsmålene i dagtilbudsloven og de til enhver tid gældende mål og rammer for børns ophold i dagtilbud, herunder de krav som Svendborg Kommune stiller i henhold til kravspecifikationen. Børnehaven opfatter sig som et bidrag til kommunens samlede og forebyggende tilbud til børn. Den vil i samarbejde med forældre, børn og Ida Holsts Skole skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.

Det pædagogiske arbejde skal medvirke til børnenes opvækst og læring i forhold til medleven i et samfund med frihed og folkestyre.

Børnehaveåret er grundlag for optagelse i skolens børnehaveklasse, og dermed obligatorisk. Vi optager kun børn året før de starter i skole.

Dagligdagen i børnehaven

Vi åbner kl. 6.30, der er morgenpasningen, også for SFO-børn indtil kl. 7.40, hvor der er mulighed for, at barnet kan få morgenmad, hygge med spil, tegne, læse i bøger eller lege med legetøj.

Kl. 9.00 starter den del af dagen, med rundkreds. Fra 1. april starter vi kl. 8.00.

I børnehaven lægger vi vægt på, at der er en fast og ens struktur på dagen, som er genkendelig og med til at skabe tryghed hos børnene.

Vi lægger vægt på, at det skal være nogle sjove og spændende måneder for børnene, hvor de lærer at blive læringsparate, hvor de får udviklet deres sociale kompetencer og lærer skolens rammer og struktur at kende.

Vi blander planlagte aktiviteter med fri leg.

Vi holder rundkreds med sjove lege, klipper og tegner, øver at skrive navn, tæller, maler på stof, papir og måske sten for at prøve forskellige materialer, synger og leger sanglege, lærer rim og remser, hører eventyr og kapitelbøger. Vi går i biografen og teateret, sår karse og solsikker, går på tur i området og tager madpakkerne med, går på biblioteket og låner bøger, leger ude i skolegården og leger inde med alt legetøjet.

Vi bestræber os på at tilbyde mange forskellige aktiviteter, så børnene får mange oplevelser og bliver udfordret på forskellige områder.

Vi arbejder med noget materiale, som hedder ”Hop ombord på Legeøen.”

Det er et materiale med sproglege og en opgavebog, som bygger bro til den mere strukturerede undervisning, der finder sted i børnehaveklassen og det er forløberen til det materiale, der arbejdes med i børnehaveklassen.

Ud over alle de planlagte aktiviteter, så lægger vi meget stor vægt på den frie leg, da det er der, børnene kan bruge deres egen fantasi, deres egne ideer og kan afprøve forskellige roller.

Her bruger de deres sprog, motorik og øver sociale kompetencer.

Det er ofte i den frie leg, at nye venskaber børnene imellem opstår og få rystet børnene godt sammen, gøre dem trygge ved hinanden og få skabt et stærkt fællesskab i gruppen, det er det vigtigste i børnehaven, da det vil gavne dem i deres fortsatte skoleliv.

Kl. 13.30 holder vi siesta, her vil der være ro i ca. 20 min. til oplæsning eller til at lytte til rolig musik.

Efter siesta spiser vi eftermiddagsmad og børnene leger igen, indtil de bliver hentet. Vi lukker kl.16.30

Hvor mange madpakker skal børnene have med ?

Børnene skal medbringe én madpakker og en drikkedunk hver dag.
Vi sørger for formiddagsmad, f.eks. frugt og brød.

Madpakken til frokost, spiser vi omkring kl. 11.00.
Vi sørger for eftermiddagsmad, som spises kl. ca. 14.00

Vi er opmærksomme på, at alle børn får spist og drukket nok hver dag, og vi gør meget ud af, at det skal være en stille, hyggelig og afslappet stund, når vi spiser – f.eks. ved at vi læser historie imens.

Hvor mange børn er der i børnehavn ?

Der starter hvert år 22-23 børn i august, og denne gruppe børn starter året efter i børnehaveklasse sammen. Pr.1. april vil vi hver dag være i SFO fra kl.13.

Vi har valgt denne model, da vi ønsker at give børnene den tryghed og overskuelighed, der kommer af at høre til et bestemt sted og som giver os mulighed for fra første dag at arbejde med at få skabt et stærkt fællesskab børnene imellem – noget de har glæde af i deres videre skoleliv.