På Ida Holsts Skole har vi en aktiv Forældreforening.
Forældreforeningen består af en gruppe af forældre fra forskellige årgange på skolen, der sammen planlægger en række af skolens traditionsrige aktiviteter, pynter op til festerne og står i de forskellige boder ved diverse arrangementer.
Antallet af medlemmer i Forældreforeningens bestyrelse er min. 7 og max. 9 personer, som er valgt for en 2-årig periode på Forældreforeningens årlige generalforsamling.
Forældreforeningens formål er: at bidrage til „kulturelle arrangementer i skolens ånd og inden for dennes rammer“.
Det overskud som foreningen får ved arrangementerne, går ubeskåret til skolens elever og deres hverdag.
Du kan læse mere om hvad pengene går til i vores seneste folder her: FOLDER
Hvordan kan du støtte forældreforeningen? Det årlige kontingent til Forældreforeningen er på 150 kr. pr. familie. Mængden af indbetalinger er altafgørende for, at vi kan afholde de ovennævnte arrangementer, og på den måde tjene penge til glæde for eleverne og skolen.
Kontingent kan indbetales på:
Reg.nr. 6840 konto nr. 1278624 eller via MobilePay ved Forældreforeningens arrangementer.
Pengene som Forældreforeningen tjener ved arrangementer, går altid til et super godt formål, nemlig vores børn og unge!
Vil du vide mere, kan du læse foreningens vedtægter her: VEDTÆGTER
Regnskab for 2022 kan ses her: REGNSKAB
Årsberetning 2022 kan læses her: BERETNING