Info
Slut- og delmål for fagene
på Ida Holst Skole
Ida Holsts Skoles fagområder og obligatoriske emner svarer til folkeskolens fagkreds. Det er Ida Holsts Skoles politik, at vores slutmål som minimum skal svare til folkeskolens slutmål. Undervisningsministeriet har udarbejdet faghæfter for de enkelte fag og fagområder, hvor Ida Holsts Skole derfor tager udgangspunkt i disse ”Fælles Mål” på alle fagområder. De, i faghæfterne nævnte trinmål, vil derfor normalt svare til Ida Holsts Skoles delmål. I dette felt udarbejder lærerne undervisningsplaner for deres fagområder. Disse årsplaner kan ses på skolens hjemmeside/intranet.
Link til fag og “Fælles mål”
Fagrækkeprofil
Som udgangspunkt følger fagenes timetal på Ida Holsts Skole Undervisningsministeriets vejledende timetal.
Ida Holsts Skoles fagrække indeholder på en række områder timetal, som ligger ud over det vejledende: Engelskundervisningen starter i 0. kl., engelsktimer er forøget på udvalgte klas-setrin, tyskundervisningen starter på 4. klassetrin, flere tysktimer på de ældste klassetrin, svømmeundervisning på fire klassetrin, flere musiktimer, flere billedkunsttimer, valgfag for de ældste elever i musiksammenspil, frivillig korundervisning for de yngste og ældste elever.
På 7. årgang har eleverne mulighed for at vælge mellem 3-4 interessefag, som i en kortere periode på 8-10 uger giver mulighed for at afprøve nye og anderledes skoledag – f.eks. sprog, filosofi, science m.m.
På 7. og 8. årgang udbydes de obligatoriske valgfag musik, håndværk og design og billed-kunst. Hvorefter der aflægges afgangsprøve i slutningen af 8. årgang.
På 9. årgang føres til prøve i folkeskolens afgangsprøver efter de til enhver tid gældende regler.