Tilsyn på Ida Holsts Skole
Forældrene på en fri grundskole skal vælge en eller flere tilsynsførende til at føre tilsyn med undervisningens kvalitet. De tilsynsførende vurderer, om undervisningen og elevernes faglige niveau kan stå mål med folkeskolen.
Den forældrevalgte tilsynsførende skal være certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler.
Skolerne kan vælge mellem alle de tilsynsførende, der er certificeret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
For at blive certificeret tilsynsførende skal man have de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer til at kunne vurdere undervisning på grundskoleniveau.
En tilsynsførende skal udtale sig om, hvorvidt eleverne får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
Tilsynsførende for skoleåret 2021/23 er Finn Næshave. Finn er certificeret tilsynsførende og har gennemgået den obligatoriske uddanelse som kræves for at føre tilsyn med en fri grundskole. Finn er valgt som tilsynsførende frem til og med skoleåret 22/23.
For skoleåret 2023/24 er Curt Graugaard Jensen valgt som tilsynsførende for en 2-årig periode. Curt er ligeledes certificeret tilsynsførende.
Seneste tilsynserklæring for Ida Holsts Skole kan hentes her: Tilsynserklæring
Vedtægter for Ida Holsts Skole
En fri og privat grundskole skal altid have en gyldig vedtægt, der beskriver de vilkår, der gælder for skolens virksomhed.
I vedtægten fastlægges skolens egenart og grundlæggende værdier. Det er ligeledes i vedtægten, at procedure for valg til bestyrelsen, skolens generalforsamling m.m. er fastlagt.
Det er bestyrelsens ansvar, at skolens vedtægt er gyldig og i overensstemmelse med bl.a. Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler og Bekendtgørelse om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen.
Vedtægter for Ida Holsts Skole er senest opdateret og revideret 14. april 2021 og kan læses her: Vedtægter